LION MUSICALS præsenterer i samarbejde med LIVE NATION
Skal jeres firma se Pretty Woman - The Musical?
Køb billetter

Om forestillingen

Broadwaysuccesen

PRETTY WOMAN

Kommer endelig til Danmark!

Fra september 2022 kan du opleve en af de største og mest romantiske Hollywood filmklassikere
PRETTY WOMAN – som musical Med NY musik af Bryan Adams og
kæmpehittet “Pretty Woman” fra Roy Orbison

Du kan sikkert allerede alle replikkerne og har tyndslidt filmen på både VHS og DVD.
Den ikoniske kærlighedshistorie om to skæbner, der på forunderligvis bliver hinandens redning, i en by hvor der er plads til store drømme, og eventyr lurer omkring hjørnet!

PRETTY WOMAN WALKING
DOWN THE STREET

Mere behøver vi ikke at høre, så kan vi genkalde den klassiske shopping scene fra filmen med Roy Orbisons udødelige klassikere som soundtrack. Du kan selvfølgelig glæde dig til både den, og en perlerække af helt nye numre fra det canadiske rockikon Bryan Adams, der har skabt musikken til den anmelderroste musicaludgave af Pretty Woman!


OM MUSICALEN

Han vil lave en forretningsaftale…
Hun vil have det hele… og deres kærlighed sprænger alle rammer!Den hovedrige, men ensomme finansmand Edward Lewis kan ikke finde tilbage til sit hotel. Han forvilder sig ind i Hollywoods red light district, spørger om vej og får ved et tilfælde samlet den prostituerede Vivian op, der for 10 dollars indvilliger i at vise ham vej til The Beverly Wilshire Hotel.De tilbringer natten sammen, og da Edward næste morgen indser at han får brug for en kvindelig ledsager til diverse selskaber og business-middage, hyrer han den smukke Vivian for en hel uge. Det starter som en ren forretningsaftale, men som dagene går, forelsker de sig hjælpeløst i hinanden. Og da ugen er gået, er de nødt til at se sandheden i øjnene…
Du kan se frem til at genopleve alle de uforglemmelige øjeblikke fra filmen og lære alle de ikoniske karakterer at kende på en hel ny måde. Fra gadepigen Vivian og forretningsmanden Edward til hans slibrige advokat Philip Stuckey, Vivians festlige veninde Kit og ikke mindst den elskelige
hoteldirektør Mr. Thompson.Filmen Pretty Woman ramte det hvide lærred tilbage i 1990 og har fortsat rekorden som den bedst indtjenende romantiske komedie i filmhistorien. Den var også startskuddet til en imponerende karriere for Julia Roberts, der spillede rollen som den hårdkogte gadeprostituerede Vivian. Rollen indbragte hende bl.a. en Golden Globe-statuette og en Oscar-nominering.

BEHIND THE SCENES

FUN FACTS OM FILMEN

  • Filmen blev oprindelig skrevet som et mørkt drama med titlen ”3,000”, refererende til det beløb, Edward betalte Vivian for, at hun tilbragte natten med ham. Da Touchstone Pictures kom ombord blev manuskriptet omskrevet til en romantisk komedie.
  • Den ikoniske scene hvor Edward smækker smykkeæsken ned over Vivians fingre blev improviseret af Richard Gere uden Julia Roberts vidende.
  • I scenen på The Beverly Wilshire Hotel hvor Richard Gere spiller klaver, er det faktisk både ham selv, der spiller og også ham, der har komponeret stykket.
  • Julia Roberts var så nervøs for at filme Vivians elskovsscener med Edward, at en vene sprang i hendes pande.
  • Holdet bag filmen kæmpede med at få Julia Roberts til at grine oprigtigt i den scene på hotellet, hvor Vivian ser I Love Lucy, så instruktøren Garry Marshall endte med at stille sig bag kameraet og kilde hende under fødderne.
  • Den berømte røde kjole, som Vivian har på i operaen, var oprindeligt tiltænkt at skulle være sort, da det var studiets foretrukne farve. Kostumedesigneren vidste, det ikke ville fungere med en sort kjole og efter at hun havde lavet tre forskellige bud på sorte kjoler, fik hun ret i, at en rød kjole var bedst.
  • Det var meningen, at Edwards sportsbil skulle have været en Porsche eller en Ferrari, men da ingen af de to brands ville associeres med at samle prostituerede op, endte hans bil med at blive en Lotus. Der blev bestilt tre gange så mange af den bilmodel fra Lotus efter filmen udkom.
  • Richard Gere sagde nej tak til rollen som Edward flere gange, men Garry Marshall sendte Julia Roberts hen til Richard Geres lejlighed for at ændre hans holdning. Gere har senere forklaret, at han var fascineret af den unge stjerne, der kom med en seddel, hvor der stod ”please sig ja”, mens Marshall ringede for at få en opdatering.
  • Edward inviterer Vivian i Operaen for at se Giuseppe Verdis La Traviata (1853), hvis handling til dels spejler Vivians egen situation. Den romantiske opera handler om luksusluderen Violettas umulige kærlighed til Alfredo, en ung mand fra det bedre parisiske borgerskab. I operaen ender det med sygdom og død – for Vivian ender det heldigvis med bryllup og livslang lykke.
  • Den røde jakke som Vivian har på, da Edward ser hende for første gang på Hollywood Boulevard, købte produktionen af en tilfældig person, som de så gå rundt med den på gaden.
  • Den kendte og kostbare halskæde fra filmen, som Vivian har på i operaen, er 200.000 pund værd. Da halskæden var til låns fra en smykkebutik, var kravet for lånet, at der i hver scene, hvor halskæden var med, var en bevæbnet sikkerhedsvagt bag kameraet til at passe på halskæden.

HOLD DIG OPDATERET OG OPLEV NYT

Få information om Pretty Woman – the musical, nye forestillinger, rabatter, eller få mulighed for at købe billet før alle andre, skriv dig op til vores nyhedsbrev her