STOMP

Den rytmiske teatersensation STOMP kommer til Tivolis Koncertsal i København med syv shows fra 25. til 30. april 2023.



STOMP er en unik kombination af teater, dans og comedy, der blæser både publikum og anmeldere bagover med deres fængende rytmer og magiske energi på en scene.

Med shows rundt i hele verden i mere end 25 år, en Olivier award og en optræden til Oscar-uddelingen er STOMP blevet et verdensfænomen inden for scenekunsten, der kombinerer rytme, teater, comedy. 

Otte performere bruger alt lige fra Zippo-lightere og plastikposer, til skraldespandslåg, og sågar en køkkenvask til at lave eksplosive feel-good-rytmer. STOMP har turneret verden rundt og brugt fødder, fingre og alverdens objekter til at sammensætte et adrenalinfyldt show foran mere end 15 millioner mennesker i 53 forskellige lande. Glæd dig til at opleve en ustoppelig energi og overflod af rytmiske indtryk, når  STOMP forvandler simpelt skrald til et pulserende, vittigt og uimodståeligt teater-show.