Kategori: Tidligere forestillinger
En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om Natten, vender tilbage
Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsens og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark – og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer. Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling i den danske biografsucces. Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen.
Midt om natten vender tilbage
Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsens og Gasolins´ bagkatalog.
Interessen for musicalen Midt om natten og Kim Larsens og Gasolins hits var i foråret 2018 overvældende over hele landet. Alene i Tivolis Koncertsal blev forestillingen set af 90.000 publikummer. Mange måtte gå forgæves, og det har derfor ikke skortet på opfordringer til at sætte musicalen op igen.
SANNE – THE MUSICAL bliver den vilde, rå og gribende livshistorie om hele Danmarks Rockmama – med alle hendes største hits!
Nu kan fans glæde sig til at opleve historien om hele Danmarks rock-mama Sanne Salomonsen som musical for første gang – selvfølgelig med mange af hendes udødelige hits.
Forestillingen starter på nulpunktet. Sanne Salomonsen rammes af en blodprop i hjernen. Hendes verden styrter sammen. I ambulancen forsøger hun forgæves at synge. Hun forsøger at holde fast i det hun kender, hun forsøger at huske, hvem hun er. Sanne må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv, til kærligheden og til musikken. Der har været mange kriser og problemer. Hvordan har hun klaret dem? Kan hun bruge et langt livs erfaringer til at vinde over sygdommen og snyde døden?
I løbet af forestillingen møder vi den oprørske Sanne, der flytter hjemmefra for at synge og spille teater. Stjerneskuddet Sanne Salomonsen, der topper 80´ernes hitlister og ofrer alt for musikken. Musicalstjernen Sanne, Sanne fra Sneakers og Anne Linnet Band. Sanne, der møder misbrug og manipulation. Sanne der står alene i verden. Sanne der må kæmpe for at forsørge sin søn. Sanne, der må finde skjulte kræfter i sig selv og finde en måde at forvandle misbrug til kærlighed, gift til medicin og nederlag til musik.
SANNE – THE MUSICAL er en rå, gribende og ikke mindst musikalsk historie om at overleve og elske i en verden, hvor der ikke er plads til kærlighed og sårbarhed. En varm historie om venskab og trofasthed – om at finde sin egen stemme – og bruge den!
Langkjær Entertainment præsenterer, i samarbejde med DR Symfoni Orkestret en unik koncertversion af WEST SIDE STORY
DR Symfoni Orkestret, Langkjær Entertainment og en række stjernesolister fejrer Leonard Bernsteins 100-års jubilæum, med den ikoniske musical WEST SIDE STORY – in concert. Kom til musicalfest med alt det bedste fra Broadway til årets DR Slotskoncert i Ledreborg Slotspark.
Der er lagt op til store følelser og store stemmer, når DR Symfoni Orkestret for 26. gang inviterer til årets traditionsrige DR Slotskoncert i de smukke omgivelser ved Ledreborg slot.
Vær med til at fejre Leonard Bernsteins 100-års jubilæum, når DR Symfoni Orkestret og en række stjernesolister opfører den ikoniske musical WEST SIDE STORY – in concert.
West Side Story er fra 1957 med musik af Leonard Bernstein, og sangtekster af Stephen Sondheim. Handlingen er en fri fortolkning af William Shakespeares teaterstykke Romeo og Julie, og udspilles i et fiktivt bandemiljø i 1950’ernes New York. Omdrejningspunktet i musicalen er kærlighedshistorien mellem Tony og Maria.
Oplev fremragende solister som Silas Holst, Stig Rossen, Louise Fribo og Szhirley i den medrivende fortælling om de unge elskende. Tony synges af det unge stortalent Diluckchan Jeyaratnam, der lige har spillet Moses i den anmelderroste produktion af Prinsen af Egypten. Maria synges af Westendstjernen Lauren Chia. Og Pelle Emil Hebsgaard er konferencier og sørger for at guide publikum igennem fortællingen.
Langkjær Entertainment præsenterer, i samarbejde med Clemens og Live Nation, TERKEL the morherfårking MUSICAL.
Fans af Terkel, Jason, Fede Dorit, Stewart Stardust, Saki og alle de andre uforglemmelige karakterer fra Anders Matthesens vildt populære tegnefilmssucces Terkel i knibe (2004) bliver nu vakt til live igen! Det kommer til at ske i Clemens, Langkjær Entertainment og Live Nations splinternye musical TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL, som får verdenspremiere i Tivolis Koncertsal 14. februar og derefter skal på turné landet rundt til Holstebro, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle.
Sjov, grov og respektløs
Terkel i Knibe blev en milepæl i moderne dansk filmhistorie, og succesen var ikke til at tage fejl af med mere end 375.000 solgte biografbilletter. En tegnefilm, der helt usædvanligt både var for børn, teenagere og voksne. Nu kommer filmen som original ny dansk musical i et brag af et show, der bliver mindst lige så sjov, grov, respektløs og komplet politisk ukorrekt som filmen. I TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL bliver publikum forkælet med vanvittige og grænseoverskridende optrin og replikker, et stort og stjernespækket hold af skuespillere, komikere, dansere og sangere på scenen, fed musik med både nye sange og sange fra filmen samt en kreativ iscenesættelse, der blander brug af dukker og skuespillere i en scenografi, der gør brug af den nyeste teknologi.
KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK ny musical med Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollerne.
I øvrige roller medvirker Joachim Knop, Karl Bille, Oliver Bjerrehus og mange flere. Forestillingen instrueres af Peter Langdal, og der er premiere 20. september 2018 i Tivolis Koncertsal med efterfølgende turné til Aalborg, Vejle, Esbjerg, Odense og Holstebro.
I slutningen af 90’erne kom hele Danmark på fornavn med Anja og Viktor.
Nu kommer musicalen om hele Danmarks yndlingspar. En ny, dansk supersjov, superromantisk og supermusikalsk popkomedie baseret på Regnar Grastens biografhit og Dennis Jürgensens populære roman.
Genoplev den kendte og elskede historie om den allerførste svære og vidunderlige kærlighed – nu i en spektakulær og romantisk musical. Oplev, hvordan Viktor går totalt ned med hikke ved klassefesten, da han vil byde den smukke Anja op til dans. Hvordan Viktor forærer Anja en fugleedderkop i fødselsdagsgave og forvandler hendes fest til et mareridt. Hvordan en romantisk sejltur på Mølleåen alligevel åbner Anjas dybe, mørkebrune øjne for den generte og klodsede Viktors kvaliteter…
Musicalen udspiller sig på to tidsplaner. Dengang i 1999 hvor Viktor mødte sin elskede for allerførste gang – og lige nu, i 2018, hvor midtvejskrisen har indfundet sig i parforholdet.
Hver for sig drømmer Anja og Viktor sig tilbage til den sommer, engang i forrige århundrede, hvor alt var nyt og romantisk. Hvor Viktor blev ramt af akut Anja-mani, da han så hende første gang i skolegården.
Forestillingens musikside baseres på Innocent Bloods film soundtrack, indeholdende gyldne hits fra senhalvfemserne som ’Den første gang’, ’Min helt alene’ og ’I nat står tiden stille’, der nu relanceres til musicalversionen. Filmmusikken krydres med store danske 80’er og 90’er hits.
En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om Natten.
Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsens og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark – og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer. Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling i den danske biografsucces. Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen.
Midt om natten vender tilbage
Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsens og Gasolins´ bagkatalog.
Interessen for musicalen Midt om natten og Kim Larsens og Gasolins hits var i foråret 2018 overvældende over hele landet. Alene i Tivolis Koncertsal blev forestillingen set af 90.000 publikummer. Mange måtte gå forgæves, og det har derfor ikke skortet på opfordringer til at sætte musicalen op igen.
Køer, kokosnødder, dræberkaniner og møgirriterende franskmænd. Lyder det sort? Bare vent – vi lover at det bliver sjovere end både pest, kolera og den sorte død. Ja måske endda verdens sjoveste musical!
Det bliver intet mindre end vanvittigt, når nogle af Danmarks dygtigste skuespillere og komikere kan opleves i den prisvindende Broadwaymusical – SPAMALOT.
Musicalstjernen Stig Rossen spiller den legendariske Kong Arthur og blandt ridderne omkring hans runde bord, finder vi ingen ringere end Martin Brygmann, Lars Hjortshøj, Linda P (der har groet et smukt overskæg til lejligheden), Thomas Warberg, Kenneth M. Christensen, Pelle Emil Hebsgaard m.fl. Sammen kaster de ædle riddere sig ud i en crazy-komisk tour-de-force, skabt af Monty Pythons egen Eric Idle.
SPAMALOT er baseret på den verdens berømte kultfilm: ’Monty Python og de skøre riddere’ fra 1975. På Broadway blev billetterne revet væk, publikum var vildt begejstrede og SPAMALOT vandt den prestigefulde TONY AWARD for ’Bedste Musical’. Nu er musicalen klar i en stjernebesat dansk opsætning, produceret af Thomas Langkjær Entertainment og Tivoli, med premiere d. 22. marts 2017 i Tivolis Koncertsal.