LION Musicals & Live Nation præsenterer
Erhverv Køb billetter

Om forestillingen

BASERET PÅ DEN KLASSISKE HOLLYWOOD FILM – MED FLERE END 20 AF WHITNEY HOUSTONS STØRSTE HITS

Den verdensomspændende musicalsucces, baseret på én af 1990’ernes allerstørste filmfænomener, får i 2020 danmarkspremiere på dansk.

THE BODYGUARD – THE MUSICAL er baseret på den moderne filmklassiker The Bodyguard fra 1992 med Whitney Houston og Kevin Costner i hovedrollerne. Filmen var en kolossal succes, og omsatte for over 400 mio. dollars på verdensplan og solgte herhjemme næsten 700.000 biografbilletter. Succesen skyldtes ikke mindst Whitney Houstons musik, og soundtracket har solgt flere end 45 mio. eksemplarer og er dermed det bedst sælgende soundtrack nogensinde.

Flere end 20 af Whitney Houstons største hits

THE BODYGUARD – THE MUSICAL er en spektakulær hyldest til Whitney Houstons fantastiske sange og indeholder ikke kun filmens megahits: Run to You, Queen of the Night, I Have Nothing, I’m Every Woman, og ikke mindst Whitney Houstons coverversion af Dolly Parton-nummeret I Will Always Love You, der har opnået status som en af århundredets største kærlighedssange og solgte som single over 20 mio. eksemplarer. Ialt indeholder forestillingen flere end 20 af Whitney Houstons allerstørste hits inkl. "Saving All My Love", "Greatest Love of All", "How Will I Know", "I Wanna Dance with Somebody", "So Emotional", "Where Do Broken Hearts Go" og "One Moment in Time".

Om forestillingen

Musicalen genfortæller filmens historie om den tidligere Secret Service-agent Frank Farmer, der bliver ansat som privat bodyguard for den verdensberømte sangstjerne Rachel Marron, for at beskytte hende mod en ukendt stalker, der sender hende dødstrusler. Modstræbende drages Rachel og Frank mod hinanden, men efter en enkelt kærlighedsnat, må Frank erkende, at han ikke både kan elske og beskytte Rachel.